Egyptiske demonstranter stormer Mursis hovedkvarter
De voldsomme protester mod den egyptiske præsident, Mohamed Mursi, fortsætter for fuld styrke. Mandag har egyptiske demonstranter stormet Det Muslimske Broderskabs hovedkvarter i Kairo.
Det Muslimske Broderskab er Mursis parti, og det nationale hovedkvarter ligger i en forstad til den egyptiske hovedstad.
Bygningen blev stukket i brand, da demonstranterne stormede hovedkvarteret. De begyndte at kyle ting ud af vinduerne, mens andre var i færd med at slæbe ting ud af fra stedet - heriblandt møbler.
Vidner siger til det franske nyhedsbureau AFP, at der ikke var nogen partimedlemmer tilbage i bygningen, da den blev angrebet. De var inden da eskorteret ud.
Søndag var millioner af egyptere på gaden flere steder i landet for at protestere mod Mohamed Mursi. De kræver hans afgang.
Den egyptiske oppositionsgruppe Tamarod har givet Mohamed Mursi en deadline til tirsdag eftermiddag klokken 17 for at træde tilbage. Sker det ikke, vil det blive starten på en "komplet civil ulydighedskampagne."
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde