Egyptens myndigheder siger lørdag, at de undersøger anklager mod det tidligere styres premier-, indenrigs- og informationsminister samt en række embedsmænd. Det oplyser landets statslige tv.
I meddelelsen på tv hedder det, at der er udstedt udrejseforbud mod tidligere premierminister Ahmed Nazif og tidligere indenrigsminister Habib al-Adli, som begge blev afsat af præsident Hosni Mubarak, inden han trådte tilbage fredag.
Informationsminister Anas el-Fekky er ud over rejseforbud tillige blevet sat i husarrest. Han var ellers blevet genudnævnt i den regering, der blev taget hurtigt i ed for at komme demonstranternes ønsker i møde.
Meldingen kommer dagen efter, at Mubarak gik af i kølvandet på 18 dages folkelige demonstrationer imod hans regime.
En kilde i lufthavnen i Kairo sagde tidligere lørdag, at enkelte højtstående embedsmænd, der skal undersøges for korruptionsanklager, har fået forbud mod at forlade landet uden tilladelse fra landets anklagemyndighed.
Tidligere er der udstedt rejseforbud for adskillige fremtrædende forretningsfolk, ligesom deres værdier i Egypten er frosset inde. Blandt de forretningsfolk, der har fået deres udrejse blokeret, er Ahmed Ezz, som har store interesser i stålindustrien.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker