Hundreder af studenter demonstrerede søndag mod, at politisoldater fra Egyptens indenrigsministerium er blevet indsat på det regeringsstøttede Al-Azhar-universitet i Kairo.
Demonstrationen blev nøje overvåget af politisoldaterne. Der er en måned til, at der gennemføres parlamentsvalg i Egypten.
De fleste af demonstranterne er tilhængere af Det Muslimske Broderskab, en organisation, der officielt er forbudt i Egypten, men generelt tolereres af myndighederne.
Studenterne siger, at tilstedeværelsen af politisoldater på universitetsområdet hindrer et fuldt uafhængigt uddannelsesmiljø. Demonstrationen kommer dagen efter, at Egyptens højesteret beordrede indenrigsministeriets politisoldater til at blive erstattet af civile vagtværn.
- Tilstedeværelsen af indenrigsministeriets politistyrker på universitetsområdet forhindrer den uafhængighed, som universitetet er garanteret, ifølge forfatningen og loven, hedder det i kendelsen fra den egyptiske højesteret.
Egypten holder parlamentsvalg 28. november, og der er lagt op til en øget politisk aktivitet på landets universiteter.
Det Muslimske Broderskab hævder, at omkring 30 af dets tilhængere er blevet anholdt i forbindelse med myndighedernes seneste razziaer mod studentermiljøerne.
Broderskabet, der er Egyptens største oppositionsgruppe, opstiller uafhængige kandidater ved det kommende parlamentsvalg.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde