Eiffeltårnet åbner igen for gæster efter bombetrussel
Franske politifolk evakuerede Eiffeltårnet i Paris onsdag eftermiddag på grund af en bombetrussel. Foto: Charles Platiau/Reuters
Charles Platiau/Reuters
En anonym bombetrussel medførte, at Eiffeltårnet i Paris blev evakueret, oplyser fransk politi.
Eiffeltårnet i den franske hovedstad, Paris, er onsdag eftermiddag igen åbnet for gæster, efter at det kortvarigt har været lukket som følge af en anonym bombetrussel.
Det oplyser de lokale myndigheder til nyhedsbureauet dpa.
Politiet bekræfter, at det har modtaget et opkald, hvor der blev fremsat en bombetrussel.
Det fik myndighederne til at beordre Eiffeltårnet rømmet omkring klokken 12.15 onsdag eftermiddag.
Flere hundrede mennesker skal blev ført ned og ud af det ikoniske bygningsværk i centrum af Paris.
Cirka to timer efter evakueringen er Eiffeltårnet igen åbent for besøgende.
Eiffeltårnet, der normalt er spækket med turister, har for tiden begrænsninger på antallet af besøgende som følge af coronapandemien.
Paris er et af de områder i Frankrig, som er hårdest ramt af bekymrende stigning i smittetallene.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned