Eiffeltårnet evakueret efter bombetrussel
Eiffeltårnet blev totalt evakueret fredag eftermiddag efter en bombealarm, siger talsmænd for politiet i Paris.
Det 324 meter jerntårn blev evakueret omkring klokken 14 og blev først genåbnet for turister omkring 16.30.
Myndighederne har ikke oplyst detaljer om grunden til bombealarmen.
Bombetrusler bliver jævnligt fremsat ved monumentet, som har omkring syv millioner besøgende hvert år - og op mod 30.000 dagligt i højsæsonen.
Trusler om bomber fører kun sjældent til en total evakuering af tårnet, hvor alle bedes om at forlade området og fortrække til de omkringliggende parkanlæg i Champ-de-Mars.
Eiffeltårnet blev bygget på to år under ledelse af ingeniør Gustave Eiffel. Det stod færdigt til verdensudstillingen i 1889, og det var planen, at det herefter skulle rives ned. Men pariserne var så begejstrede for konstruktionen, at de modsatte sig det.
Siden har Eiffeltårnet, der giver Paris en unik silhuet, vist sig at være en af verdens største attraktioner.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie