Redningsarbejdere arbejder på højtryk i murbrokkerne fra en ejendom, der er kollapset efter en gaseksplosion i byen Liege i Belgien.
Det lokale politi siger, at 23 mennesker er kvæstet, heraf to alvorligt.
Det er ikke klart, om der fortsat er mennesker under resterne af bygningen, men redningsarbejderne leder alligevel.
- Vi leder stadig efter folk i murbrokkerne, selv om vi ikke er sikre på, hvem vi leder efter, siger Veronique Baccus, talskvinde for politiet.
Gaseksplosionen skete natten til onsdag, og politiet har endnu ikke et overblik over, hvor mange mennesker der befandt sig i ejendommen på det tidspunkt.
Nogle timer efter eksplosionen kollapsede bygningen, og det blev da sagt, at i hvert fald to mennesker lå under murbrokkerne.
Den ene, en 13-årig pige, blev reddet ud i live. Men der er ikke oplysninger om den anden, og der er siden opstået tvivl om, hvorvidt der var to mennesker, eller om det kun var den 13-årige, der var savnet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub