Eks-generaler i brev til Obama: Luk Guantanamo
31 pensionerede ledere fra det amerikanske forsvar opfordrer præsident Barack Obama til at overholde sit løfte om at lukke Guantanamo-fængslet. Blandt andet ved at fremskynde processen med at få flyttet de fængslede, skriver de i et brev.
- Vi sætter pris på, at vores ledelse over det seneste år igen har fastslået, at Guantanamo skal lukkes, skriver de tidligere generaler og admiraler i brevet, der er offentliggjort af menneskerettighedsorganisationen Human Rights First.
- Guantanamo er ikke i USA's interesse. Så længe det er åbent, vil Guantanamo underminere USA's sikkerhed og status som en nation, hvor menneskerettigheder og retssikkerhed betyder noget, lyder det videre i brevet.
Gruppen af generaler var for fem år siden vidner til, at Obama i sit ovale kontor underskrev ordren om at nedlukke Guantanamo og samtidig forbød tortur under afhøring.
Men fængslet på USA's flådebase i det sydøstlige Cuba består stadig. Delvist på grund af stærk modstand blandt nogle medlemmer af Kongressen.
155 af de i alt 779 anholdte, der blev sendt til militærfængslet, er fortsat bag tremmer. 55 af de indsatte er godkendt til løsladelse.
Kongressen fjernede i december nogle af de besværlige regler for at flytte de fængslede fra Guantanamo. Dermed fik Obama mere råderum til at gennemføre sit løfte.
De tidligere officerer appellerer til, at Obama så hurtigt som muligt får flyttet de indsatte, der ikke længere bliver set som en trussel.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet