Eksdemokrat bliver chef for USA's efterretningstjenester
Tulsi Gabbard, eksmedlem af Kongressen, bliver chef for USA's 17 efterretningstjenester. Hun skal referere direkte til Donald Trump. (Arkivfoto). Foto: Mandel Ngan/Ritzau Scanpix
Tulsi Gabbard, der skal lede 18 efterretningstjenester, har før været valgt til kongressen for demokraterne.
Tulsi Gabbard er endegyldigt valgt til at stå i spidsen for de amerikanske efterretningstjenester.
Det står klart efter en afstemning i Senatet onsdag, skriver Reuters.
43-årige Gabbard var udpeget af USA's præsident, Donald Trump, som den øverste chef for de amerikanske efterretningstjenester.
Ved onsdagens afstemning i Senatet fik hun 52 stemmer for, mens 48 medlemmer stemte imod.
Forud for onsdagens afstemning har Gabbard været igennem to senatshøringer.
Med embedet får hun det øverste ansvar for USA's 18 forskellige efterretningstjenester.
Det gælder blandt andet Central Intelligence Agency (CIA) og National Security Agency (NSA).
Hun skal desuden referere direkte til Donald Trump.
Tulsi Gabbard har før været valgt til kongressen for demokraterne i delstaten Hawaii.
I 2016 trak hun sig fra demokraternes nationale komité for at støtte Bernie Sanders' kampagne for at blive partiets præsidentkandidat.
Fire år senere gjorde Gabbard selv forsøget på at blive præsidentkandidat for demokraterne.
Hun indstillede dog sin valgkamp for i stedet at støtte Joe Biden, der senere blev valgt som USA's præsident.
I 2022 forlod Gabbard partiet og meldte sig efterfølgende ind hos republikanerne sidste år.
Herefter lød der rygter om, at hun kunne blive udpeget som Trumps vicepræsidentkandidat til valget i 2024.
Den post gik i stedet til J.D. Vance, som blev USA's vicepræsident under Trump.
Gabbard overtager posten som chef for efterretningstjenesterne fra Avril Haines.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker