Den amerikanske økonomi var faretruende tæt på et finansielt kollaps i efteråret 2008, og regeringen havde ikke andre muligheder end at hjælpe bankerne ud af uføret.
Det siger den daværende finansminister, Henry Paulson, som blev kraftigt kritiseret, da finanskrisen bragede løs, og regeringen kom bankerne til undsætning.
- Kreditmarkederne var i praksis frosset, og de store selskaber havde svært ved at skaffe penge, siger Paulson i et interview med nyhedsbureauet Bloomberg.
- Da vidste jeg, at vi stod på kanten af afgrunden.
Paulson siger, at han sagtens kan forstå den amerikanske befolknings dybe skepsis over for de astronomiske hjælpepakker, regeringen kom bankerne til undsætning med. Selv "hadede" den daværende finansminister at skulle pumpe så mange penge ud i systemet, siger han, men "det var langt bedre end alternativet".
- Vi kunne nemt have haft en arbejdsløshed på 20 procent, siger Paulson til Bloomberg.
- Det ville have betydet, at vi havde mistet yderligere millioner af arbejdspladser, millioner af huse, billioner i opsparinger. Det ville have været forfærdeligt.
Henry Paulson har selv en fortid som topchef i Goldman Sachs, inden han blev finansminister i George W. Bushs regering. Under finanskrisen blev Paulson kritiseret for at komme sine tidligere kolleger i storbankerne til undsætning på skatteydernes regning.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker