Ekspert: Cypern har travlt for at undgå bankerot
Foto: Yorgos Karahalis /Scanpix
Yorgos Karahalis /Scanpix
Cypern skal handle ekstremt hurtigt, hvis landet ikke ønsker at gå bankerot. Et bankerot, der vil påvirke hele det europæiske marked. Det vurderer Peter Nedergaard, professor i europæisk politik ved Københavns Universitet.
- Det europæiske marked vil reagere negativt, hvis Cypern og EU ikke snart finder en fælles løsning. Renterne vil falde og tilliden til euroen vil blive yderligere svækket, siger professoren.
En officiel talsmand for den cypriotiske regering, Christos Stylianides, siger, at det er usandsynligt, at Cyperns parlament stemmer ja til den økonomiske redningspakke, der blandt andet indebærer en kontroversiel afgift på indlån i landets banker.
- Hvis det ender med et nej fra Cypern, vil den næste skridt være en genforhandling af redningspakken mellem EU og Cypern. Men de har ikke meget tid at arbejde med, før det kan ende med et bankerot, siger Peter Nedergaard.
Han vurderer, at regeringen er presset til at afvise redningspakken af landets små bankkunder - altså kunder med under 100.000 euro (cirka 750.000 kroner) stående på bankkontoen.
I den nuværende redningspakke bliver de små bankkunder nemlig tvunget til at betale en engangsskat på 6,75 procent.
- Disse små bankkunder er i overtal og vil have, at de store bankkunder, altså dem med over 100.000 euro, bliver yderligere beskattet end de 9,9 procent, som redningspakken lægger op til nu, udtaler Peter Nedergaard og fortsætter.
- Selv om Cypern er et lille land, vil denne usikkerhed ryste renterne og euroen.
- Worst case er, at andre europæiske bankkunder frygter for, at de skal 'bøde' for finanskrisen ved at betale afgifter for deres indestående. Og det er selvsagt ikke sundt, hvis folk har mistillid til banker og fjerner deres opsparing, siger Peter Nedergaard.
Parlamentet i Cypern mødes tirsdag eftermiddag klokken 16, hvor de stemmer ja eller nej til den omdiskuterede redningspakke. Trods de negative udsigter er Peter Nedergaard optimist.
- EU er en kompromismaskine. Selv om det ser svært ud lige nu, er jeg sikker på, at parterne indgår en aftale.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde