Det er nu kun et spørgsmål om kort tid, inden Elfenbenskystens præsident, Laurent Gbagbo strækker våben og overgiver magten til den folkevalgte kandidat Alassane Ouattara.
Det mener Kvame Karikari, der er professor i journalistik ved presse- og ytringsfrihedsorganisationen West Africa Media Foundation.
- Næsten hele den 15.000 mand store hær har vendt sig mod Gbagbo, og dermed har han reelt ingen hær at kæmpe med. Han har nogle få civile militære folk, men de kan ikke klare sig mod hæren, siger han og fortsætter:
- Så det er kun et spørgsmål om tid, inden han opgiver. Enten vil han flytte til et andet land, men det kan også være, at han laver en aftale med Ouattara om magten.
Gbagbo har indtil videre nægtet at træde tilbage til trods for, at FN har anerkendt hans rival som vinder af det meget tætte valg den 28. november sidste år
Trods den store opbakning til begge kandidater mener Karikari, at der vil blive ro i landet efter et præsidentskifte.
- Der var så mange folk, der stemte på ham. Men de vil acceptere præsidentskiftet som en demokratisk beslutning. Derfor har de heller ikke noget incitament til at fortsætte kampen, siger han.
Ouattara vigtigste opgave som præsident bliver ifølge Karikari at forene landet, som længe har været opdelt på grund af etnicitet.
Og det er Ouattara den rigtige mand til, lyder det fra Karikari.
- Han skal være åben og forestå, at han er præsident for et helt land. Så han skal sørge for, at ministerierne er sammensat af folk fra hele landet og signalere, at han er præsident for hele landet, siger han.
I weekenden mistede mindst 800 mennesker livet i kampe i Elfenbenskysten. Gbagbo nægter at træde tilbage og siger, at han vil kæmpe til det sidste.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker