Den fredsplan, som Libyens leder, Muammar Gaddafi, har forhandlet på plads med Den Afrikanske Union (AU), er utilfredsstillende for landets oprørere, som på ingen måde vil kunne acceptere den.
Det siger lektor Peter Viggo Jakobsen, ekspert i international politik ved Københavns Universitet.
- Gaddafi har fået det, som han har ønsket sig det. Han får lov til at blive siddende, og han får en våbenhvile. Samtidig stilles der ikke krav, som han ikke tidligere selv har ytret, siger Peter Viggo Jakobsen.
AU's køreplan for fred indebærer en øjeblikkelig våbenhvile, fremme af national dialog, beskyttelse af udenlandske statsborgere samt en udvidelse af den humanitære bistand til Libyen.
Til gengæld står der intet om Gaddafis afgang, og det kan oprørerne ifølge Peter Viggo Jakobsen ikke leve med.
Derfor skal den nuværende fredsplan kun ses som et led på vejen mod en mere vidtgående aftale, mener han.
- Vi skal ikke se det som enderesultatet, men som en del af en længere forhandling, som minimum skal have en mekanisme, så man kan komme af med Gaddafi, siger han.
AU-delegationen rejser nu videre til de libyske oprøreres hovedby, Benghazi, for at drøfte planen med dem.
En repræsentant for oprørerne siger i London til den britiske radiostation BBC, at planen nu ses nøje efter i sømmene, men at det fortsat er uacceptabelt at lade Gaddafi-klanen blive ved magte.
Hidtil har Gaddafis modstandere afvist ethvert forsøg på at indstille kamphandlingerne, såfremt det indebærer, at obersten eller hans sønner beholder magten.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde