Serbien har med tilfangetagelsen af den serbiske krigsforbryder Goran Hadzic taget sidste skridt i den oprydningsproces, der i sidste ende skal bane vej for landets optagelse i EU, siger Balkan-ekspert Karsten Fledelius fra Københavns Universitet.
- Han er en væsentlig mindre fisk end Ratko Mladic, men der er ingen tvivl om, at nu er der ikke flere sten i vejen i det oprydningsarbejde efter krigen, som Serbien har gennemført for at komme med i EU, siger han.
- Det, der nu står i vejen for Serbiens optagelse i EU, handler om økonomiske adgangskrav og korruptionsbekæmpelse.
EU er også hurtigt ude med ros til Serbien for opgøret med landets blodige fortid.
- Dette er endnu et vigtigt skridt for Serbien i forhold til at realisere sit europæiske perspektiv, skriver EU's øverste ledere i en meddelelse.
Hadzics mange år på fri fod har ikke optaget det internationale samfund i samme grad som Mladic og Slobodan Milosevic, men han spillede en vigtigt rolle i krigens udbrud.
- Hadzic har ikke så mange ofre på samvittigheden som Slobodan Milosevic og Ratko Mladic, men til gengæld startede han konflikten, før krigen egentlig var startet, siger Fledelius.
- Han var del af en serbisk opstand på turiststedet Plitvice-søerne i marts, hvor krigen først begyndte i juni. Han var desuden leder for den serbiske udbryderrepublik Krajina mellem 1992-1994 og senere Østslavonien, siger han.
Hadzic blev fanget meget tæt på et sted, der har spillet en stor rolle i hans drabelige fortid.
- Han er blevet taget til fange ved et kloster ved Fruska Gora i Østslavonien. Det ligger i det område, hvor Hadzics mest berygtede forbrydelse også blev begået, nemlig nedslagtningen af 250 ikke-kroatere på hospitalet Vukovar, siger Fledelius.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde