Ekspert: Intet syrisk FN-indgreb trods kemiske beviser
FN er ikke kommet tættere på en militær intervention i Syrien - på trods af, at en undersøgelseskommission tirsdag kalder det rimeligt at antage, at begge parter i konflikten i Syrien har benyttet sig af kemiske våben.
Det vurderer Lars Cramer-Larsen fra Forsvarsakademiet.
- Jeg tror simpelthen ikke på, at FN som organisation og som overstatsligt organ med FN's Sikkerhedsråd kan blive enige om en resolution, siger han til Ritzau.
Rapporten fra undersøgelseskommissionen, som er baseret på interviews med ofre, medicinsk personale og andre vidner, konkluderer samtidig, at der på daglig basis sker forbrydelser mod menneskeheden under konflikten i landet - begået af begge parter.
Men medmindre der kommer mere håndfaste beviser på bordet, skal syrerne ikke forvente FN-soldater i landet lige foreløbig, vurderer Lars Cramer-Larsen.
- Jeg tror på, at kommer der en intervention, bliver det i form af en humanitær intervention, og så er det ikke med det henblik på at skabe en politisk forandring, men at sikre, at nødhjælpsorganisationerne kan komme ind i landet, siger han.
Han tror dog, at bevisbyrden fra undersøgelseskommissionen kan få USA og Rusland til at skærpe tonen ved sommerens fredskonference mellem præsident Bashar al-Assads styre og oprørsstyrkerne, hvor målet først og fremmest er en våbenhvile.
- Jeg er sikker på, at både USA og Rusland, som har lagt prestige ind på den her konference, vil sætte tommelskruerne på deres respektive parter for at få dem til at respektere, at der skal ske en udvikling, siger Lars Cramer-Larsen fra Forsvarsakademiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub