Det mener Jesper Rangvid, som er professor i finansiering på handelshøjskolen CBS i København.
Begge lande oplevede kursfald fra morgenstunden, ikke mindst Grækenland, hvor aktiekurserne faldt med syv procent. I Frankrig var faldet mindre dramatisk på omkring halvanden procent.
- Jeg synes, at faldet i Grækenland er meget, meget stort. Situationen omkring Grækenland, og hvad der skal ske inden for den nærmeste fremtid, er meget uklar. Den uklarhed er bestemt ikke noget, aktieinvestorerne kan lide, siger Rangvid.
I Danmark, Italien og Tyskland faldt aktiekurserne med et par procent, hvad der ifølge professoren "ikke er helt vildt".
- Rundt omkring i Europa er der generelle fald. De er ikke så store. De generelle fald skyldes også usikkerheden i Grækenland og i det hele taget generel usikkerhed for, hvad der skal ske med eurozonen, siger han.
Det er for eksempel usikkert, hvad der sker med eurolandenes finanspagt, som skal bremse gældsætning og underskud. Den nyvalgte franske præsident, socialdemokraten François Hollande, er ikke stor fan af finanspagten.
- Det er lidt uklart, hvad han præcist har sagt om finanspagten. Han har sagt, at han ikke decideret vil genforhandle hele finanspagten, men han er imod den opstramningsfokusering, som ligger i finanspagten, siger Jesper Rangvid.
Han hæfter sig ved, at den tyske kansler, Angela Merkel, og den nyvalgte franske præsident allerede har aftalt at holde møde om situationen.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker