Ekspert: Lange udsigter til fred i Syrien
- Det ser sort ud for Syrien.
Sådan lyder konklusionen fra Syrien-ekspert og lektor ved Institut for Kulturelle og Globale Studier på fra Aalborg Universitet Søren Schmidt, efter at FN's Sikkerhedsråd torsdag besluttede, at stoppe FN's observatørmission i Syrien.
- Efter min opfattelse bliver det meget svært at løse denne her konflikt militært. Jeg tror, at oprørerne vil få meget svært ved inden for en rimelig tid at vinde over styret i Damaskus, og omvendt vil styret heller ikke banke oprøret ned under gulvtæppet, siger Søren Schmidt til Ritzau.
FN's beslutning om at stoppe observatørmissionen indebærer, at alle observatører trækkes ud af det borgerkrigshærgede land.
- Problemet er, at en forhandlet løsning på konflikten nødvendigvis vil involvere dem, som Syrien støtter sig på, og det vil i høj grad sige Iran. Men USA vil ikke - hovedsagelig af indenrigspolitiske årsager - acceptere, at Iran bliver inddraget.
- Så længe konflikten i Syrien er en del af den overordnede konflikt mellem på den ene side Iran og dem, der støtter Iran, og på den anden side Israel, og dem der støtter Israel, så tror jeg, at der vil flyde meget blod i Syrien, før der kommer en eller anden form for fred i landet, siger Søren Schmidt.
At FN nu trækker sine observatører ud, bekræfter ifølge Søren Schmidt, at FN ikke tror på, at der foreløbig kan opnås en løsning gennem forhandling.
- Og så er der logisk set ikke nogen grund til at have de her observatører. For så er der jo ikke nogen aftaler, som de enten har indgået eller forventer at indgå, og som de kan observere, siger han.
- Det internationale samfund kan åbenbart ikke blive enige om betingelserne for at finde en forhandlet løsning, og alternativet til det er, at så lader man konflikten køre videre, siger Søren Schmidt fra Aalborg Universitet.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde