Det vurderer Gilles de Kerchove, som er EU's øverste koordinator i kampen mod terror.
- Det er et fænomen, som vi kalder ensomme ulve, fortæller anti-terrorchefen til nyhedsbureauet dpa.
- Vi estimerer, at de tæller flere end 400 tværs over Europa, tilføjer Gilles de Kerchove.
De fleste befinder sig i Tyskland, Frankrig og Storbritannien og overvåges ofte nøje af nationale efterretningstjenester, lyder vurderingen.
Den nu afdøde 23-årige Mohamed Merah, som var fransk statsborger med rødder i Nordafrika, fortalte selv, at han fik kontakt med al-Qaeda på rundrejser i Afghanistan og Pakistan.
Senere begyndte han på tilsyneladende egen hånd at slå folk ihjel i Toulouse-området og nåede at dræbe syv mennesker, før han torsdag selv mistede livet, da politiet stormede den lejlighed, hvor han havde forskanset sig.
Sådanne "ensomme ulve" er blevet mere og mere almindelige, fordi al-Qaeda-strukturerne generelt er blevet svækket i Europa, siger Gilles de Kerchove.
For at undgå lignende terrordrab som i Toulouse fremover bør de europæiske lande blandt andet gøre det ulovligt at rejse til udlandet for tage del i radikale indoktrineringslejre, mener EU-koordinatoren.
Han peger også på bedre forebyggelse: Det vil sige bedre indsatser i lokalområderne, bedre anti-radikaliserings-programmer i fængslerne og bedre overvågning af islamistiske hjemmesider på internettet.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde