Egyptens præsident, Hosni Mubarak, er en færdig mand. Men hans sidste dage i embedet kan blive blodige.
Det vurderer antropolog og Egypten-ekspert Hans Christian Korsholm Nielsen, efter at Mubarak og vicepræsident Omar Suleiman torsdag aften talte til det egyptiske folk.
- Mubarak har ikke forstået, hvilken vej vinden blæser. Mit indtryk er, at oprøret er langt bredere end demonstranterne på Tahrir-pladsen, så Mubarak bliver nødt til at gå, før man kan komme videre, siger Hans Christian Korsholm Nielsen.
Han peger på, at en af grundene til, at Mubarak bliver, måske skal findes i, at der over hele Egypten sidder medlemmer af sikkerhedsapparatet og af regeringspartiet, som frygter at miste deres privilegier, hvis Mubarak går af.
De kæmper for at fastholde deres position, og derfor kan situationen blive eksplosiv i den kommende tid.
- Vi ser billeder fra pladsen og de unge mennesker, men der sidder en masse mennesker, som er bange for at miste deres position, hvis Mubarak vælter, siger Hans Christian Korsholm Nielsen.
Kort efter Mubaraks tale fik han en besked fra en bekendt i Egypten, som kort skrev "Now the mess starts" - nu begynder roderiet.
- Det kan skabe kaos, hvis dele af hæren vælger side mod sikkerhedsvæsnet. Eller hvis demonstranterne ikke forlader Tahrir-pladsen, og regimet vælger at sætte hæren og sikkerhedsvæsnet ind, siger Hans Christian Korsholm Nielsen.
Han tror dog under alle omstændigheder, at det er et spørgsmål om dage, før Mubarak må træde endegyldigt tilbage som præsident.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker