Der er god grund til at se med alvor på eksplosionen på atomkraftværket Fukushima 1 i Japan.
Uden at kende til de nærmere omstændigheder vurderer tidligere professor på DTU Povl Ølgaard, at ulykken kan medføre et betydeligt radioaktivt udslip.
- Den dampeksplosion, man kan se på fjernsynet, er ret alvorlig. Jeg tror, at den er i selve reaktorbygningen, siger den tidligere professor i reaktorfysik og atomkrafttektik til Ritzau.
- Med denne eksplosion kan jeg ikke se andet, end at selve reaktorerne er beskadiget, og der derfor vil ske et betydeligt udslip af radioaktivitet, fortsætter han.
Det japanske nyhedsbureau Kyodo har beskrevet, at en times stråling ved værket svarer til, hvad et menneske indoptager på et år. Oplysningen kommer ikke bag på Povl Ølgaard.
- Det er helt klart, at hvis det er, som jeg tror det, og vi snakker strålingen ved reaktoren, så kan det ikke undre mig, at den er så høj. Og det er meget, siger han.
Professoren peger på, at varigheden af udslippet er afgørende for, hvor alvorlig situationen er for lokalbefolkningen.
Myndighederne har lørdag besluttet at udvide evakueringszonen ved værket, så indbyggerne i en radius af 20 kilometer har måttet forlade deres hjem.
På positivsiden hæfter Povl Ølgaard sig ved vindretningen ved atomkraftværket, der ligger 250 kilometer nordøst for hovedstaden Tokyo.
- Heldigvis går vinden ud mod havet, men jeg kan godt forstå, at japanske myndigheder evakuerer en zone rundt omkring værket, for vinden kan jo vende, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde