Situationen er stadig åben i Egypten, og stillingskrigen fortsætter mellem demonstranterne og regimet. Det er meget svært at sige, hvor det bærer henad, siger direktøren for Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut i Kairo, Jakob Erle.
Han understreger, at fredag kan blive en vigtig dag i magtopgøret, da der er kaldt til nye massedemonstrationer efter fredagsbønnen, og at der måske vil gå særligt mange på gaden, efter præsident Hosni Mubarak talte til befolkningen torsdag.
- I talen giver Mubarak visse indrømmelser, men den blev af demonstranterne opfattet som betydningsløs, eller måske endda som en provokation, da der var udbredt forventning om, at præsidenten ville meddele, at han træder tilbage.
Jakob Erle siger, at det er en form for udmattelseskrig, som er i gang.
- Hvis antallet af demonstranter i dag bliver særligt højt, vil regimet være under et endnu større pres. Men hvis der går færre på gaden og demonstrerer end sidste fredag, vil regimet nok have vundet lidt terræn.
I sin tale orienterede Mubarak om, at den egyptiske vicepræsident, Omar Suleiman, har fået overdraget en lang række nye beføjelser, som gør ham til landets de facto leder.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker