Den synske blæksprutte Pauls forudsigelser begejstrer mange og bringer andre i harnisk, når den kommer med sine bud på udfaldet af VM-kampene i fodbold. Spørgsmålet er, hvor alvorligt man skal tage bløddyrets valg.
Blæksprutteekspert, biolog Anders Kofoed fra Danmarks Akvarium er ikke et sekund i tvivl, når han skal forklare Pauls adfærd.
- Jeg tror ikke en brik på en profetisk blæksprutte. Det, der er specielt i denne sag, er, at den har ramt rigtigt så mange gange. Men det er præcis som ved plat og krone et sammenfald af tilfældigheder, siger Anders Kofoed.
Han afviser også, at Paul skulle lade sig lokke af farver på landenes flag, idet denne art af blæksprutter, som Paul tilhører, Octopus vulgaris, er farveblind.
For at vise, hvor tilfældigt hele dette show er, har Danmarks Akvarium lavet et forsøg med en guldfisk, der populært regnes for at være den dummeste fisk.
- Vi har indrettet et tredelt akvarium med guldfisken Gilbert i midten. Hver af siderne er forsynet med de spillende nationers flag. Når akvariet ved at fjerne skillevæggene gøres til et stort kar, udpeger fisken vinderen ved at svømme til den ene af siderne, forklarer han.
Anders Kofoed fortæller, at Gilbert allerede har forudset, at Holland ville vinde over Uruguay, og at Spanien ville vinde over Tyskland. Senest har guldfisken peget på Spanien som verdensmester i søndagens finalekamp mod Holland.
Men Paul og Gilbert er ikke alene om at være sat til at forudsige resultater af VM-fodboldkampe. I Holland findes en profetisk hunblæksprutte ved navn Pauline, og i Indonesien byder den synske parakit Mani på kampresultater.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker