Den 10 meter høje tsunamibølge, der lige nu hærger langs kysterne i Stillehavet, vil koste mange menneskeliv.
Det mener Peter Voss, seismolog fra GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.
- En bølge så stor er meget meget alvorlig. Selvom man har sikret sig så godt, man kan, er 10 meter ufattelig højt. Der vil være rigtig mange mennesker, der bliver dræbt, siger han.
Peter Voss sammenligner tsunamien i Japan med den flodbølge, der i december 2004 hærgede de fleste landstrækninger, der grænser til Det Indiske Ocean og dræbte mere end 225.000 mennesker i 11 lande.
- Tsunamien kan sammenlignes med Sumatra-tsunamien i 2004. Her var bølgen godt nok større, og det var også et fladt område. Så på den måde er det heldigvis ikke helt i samme skala, men det er slemt, siger han.
Han påpeger, at situationen nærmer sig en katastrofal naturkatastrofe, som slet ikke er slut endnu.
Tsunamien blev fredag morgen udløst af et jordskælv, der er målt til 8,9 på richterskalaen. Men hvor store skader, tsunamien og jordskælvet vil forårsage, er ikke til at sige endnu.
- Man kender selvfølgelig ikke omfanget af skaderne endnu, men det kommer til at tage mange år for Japan og de mange andre lande, der ligger omkring Stillehavet, at få ryddet dette op. Det vil koste milliarder af kroner.
Tv-stationen CNN rapporterer, at tsunamien ramte Taiwan 10.40 dansk tid, og Filippinerne bliver næste offer mellem klokken 11 og 12.
- Det er svært at sige, hvor stor bølgen bliver, når den rammer. Men jo længere væk man er fra jordskælvet, jo mindre bliver bølgen. Men en tsunami på et par meter kan godt være et katastrofalt tilfælde i nogle områder, siger Peter Voss.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde