Ekspert: Tunesisk terrorangreb svækker demokratiet

Den tunesiske badeby Sousse blev fredag ramt af en tragedie, da en ung mand skød og dræbte 37 turister, inden han selv blev dræbt af sikkerhedsvagter.

Angrebet kan slå afgørende revner i det tunesiske demokrati, som opstod efter det arabiske forår, hvor folkets protester førte til præsident Zayn al-Abidin Ben-Alis fratrædelse i januar 2011.

Det mener Rikke Haugbølle, der har en ph.d. i Mellemøststudier med speciale i Tunesien fra Københavns Universitet.

- Det er den værst tænkelige katastrofe, fordi Tunesien hverken har olie eller andre store virksomheder. Det er et landbrugs- og turismeland. Når alle hotellerne er tomme, og busserne står stille, mister mange tunesere arbejdet, siger hun til Ritzau.

Det vil gøre ondt værre for et land, som i forvejen er hårdt tynget af dårlig økonomi og høj arbejdsløshed. Den helt store bekymring i Tunesien bør dog ikke være økonomien, men snarere den konsekvens det kan få, hvis den fortsætter nedad, mens arbejdsløsheden stiger, advarer Rikke Haugbølle.

- Den store bekymring er i virkeligheden, at regeringen i går besluttede at lukke moskeerne og overvåge civilsamfundet. Så begynder tingene at gå i den forkerte retning, for så bevæger Tunesien sig mod det gamle regime, og det er et problem, der er langt større end økonomi. Det et brud på menneskerettighederne, siger hun.

Tunesiens nuværende regeringsparti er det sekulære Nidaa Tounes, der overtog magten fra det islamistiske parti Ennahda ved valget i oktober sidste år. Hvis der fortsat skal være demokratiske valg i Tunesien, så kræver det en meget stærk opposition, for at landet kan holde fast i det smuldrende demokratiske grundlag, mener Rikke Haugbølle.

- Tunesien står ved en skillevej nu, hvor det vil vise sig, om den nye grundlov er stærk nok til at stå i mod regeringens projekt om at lukke moskeerne. Det vil kræve en stærk opposition, som hele tiden stiller spørgsmål, siger hun.