Ekspert: Tyrkiet skruer op for trusler
Det er en direkte konsekvens af fredagens syriske nedskydning af et tyrkisk militærfly, at Tyrkiet nu rykker tropper og tunge våben mod grænsen til Tyrkiet.
Landet sørger ifølge Daniella Kuzmanovic, Ph.d.-studerende på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, for at gøre truslen om gengældelse troværdig.
- Det handler om det, man på engelsk kalder show of force. Altså at de er rede til at gøre det, de truer med.
- At skulle der ske endnu en episode, en raket, der ryger ind over grænsen eller andet, så er de parat til at svare igen med alt, hvad man har, siger Daniella Kuzmanovic.
Hun mener dog ikke, at Tyrkiet og Syrien på baggrund af handlingen er kommer tættere på en decideret krig. Tyrkerne undlod i første omgang at svare igen på nedskydningen af flyet i international farvand, og syrerne har forsøgt at glatte ud.
Derfor handler det meget om symbolpolitik for Tyrkiet. Både indadtil og udadtil skal der signaleres, at man er parat til at handle.
- Der skal på nuværende tidspunkt ikke meget til, før konflikten eskalerer. Tyrkiet har malet sig op i et hjørne, hvor man er nødt til at svare igen, hvis der sker selv den mindste ting fra syrisk side. Det er en meget anspændt situation, siger Kuzmanovic.
Nedskydningen af flyet har siden fredag stået højt på den internationale dagsorden. EU har diskuteret emnet, og også Nato har vurderet situationen, og internationalt er fordømmelserne store mod styret i Syrien.
- Tyrkiet har fået det ud af drøftelserne, som man håbede på. Der er lagt maksimalt pres på syrerne, og man er kommet tættere på en international intervention i Syrien, som Tyrkiet håber på kan få styr på borgerkrigen i landet, siger Kuzmanovic.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde