Der er ingen grund til at frygte, at ulykken i Tjernobyl gentager sig i det japanske atomkraftværk Fukushima 1.
Det siger tidligere professor ved DTU Povl Ølgaard.
- Det kan ikke sammenlignes med Tjernobyl, fordi Tjernobyl var en helt anden reaktor, fortæller den tidligere professor i reaktorfysik og atomkrafttektik.
Han forklarer, at forskellen på de to atomkraftværker blandt andet er, at Tjernobyl har en grafitmoderator, mens Fukushima 1 har en vandmoderator. Det betyder, at Fukushima 1 ikke har de samme forudsætninger for en spredning.
Da Tjernobyl eksploderede, blev der dannet en række meget varme brændselselementstykker, som fik grafitten til at brænde. Dermed frigav grafitten nogle radioaktive stoffer, der steg op sammen med den varme luft.
- Det, der skete i Tjernobyl, det var, at kædereaktoren løb løbsk. Og det var det, der gav anledning til, at de blev spredt langt væk, siger Povl Ølgaard og fortsætter:
- Her (på Fukushima1, red.) er frigivelsen ved jordområdet. Skal vi sige 10-20 meter over. Det vil sige, den når ikke så langt.
På Fukushima 1 vil der ifølge Povl Ølgaard ikke være tale om, at kædereaktoren løber løbsk som i Tjernobyl. Det hænger også sammen med, at atomkraftværket med vandmoderatoren er mere tidssvarende.
Der er altså ingen grund til at frygte en gentagelse af Tjernobyl-ulykken.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde