Det er det tvivlsomt, om omverden med FN-resolutionen i ryggen kan anvende magt over for Libyens leder, Muammar Gaddafi, efter nyheden om, at han vil indføre våbenhvile i landet.
Det vurderer Anders Henriksen, adjunkt ved Københavns Universitet og ekspert i folkeret - med særlig fokus på reguleringen af staters internationale magtanvendelse.
- FN's Sikkerhedsråd har givet lov til brug af magt for at komme de civile til undsætning. Hvis de pludselig ikke er i fare, så er det tvivlsomt, om omverden må angribe, siger han.
Det kan dog ændre sig, hvis Gaddafi ikke overholder sit løfte om våbenhvile.
- Hvis han begynder at angribe civile igen, genindtræder muligheden. Så det, der reelt er sket, er, at FN's Sikkerhedsråd har fået lavet et midlertidigt stop i kamphandlingerne, hvis Gaddafi ellers mener våbenhvilen alvorligt, siger Anders Henriksen.
Meldingen om den øjeblikkelige våbenhvile kom fra Libyens udenrigsminister, Moussa Koussa, som siger, at regeringen har besluttet at indstille alle militære operationer for at beskytte civile
Udenrigsministerens udtalelser kommer, efter at FN's Sikkerhedsråd torsdag vedtog en flyveforbudszone over Libyen.
Koussa siger, at Libyen som medlem af FN "har pligt til at acceptere Sikkerhedsrådets resolution".
Han lover samtidig, at Libyen vil beskytte udlændinge og deres værdier i Libyen.
- Muammar Gaddafi ser ud til at have købt sig ekstra tid med udmeldingen, siger Anders Henriksen.
En koalition af vestlige lande var fredag i fuld gang med at forberede luftangreb mod Libyen, efter at de torsdag fik Sikkerhedsrådets velsignelse til at sætte militær ind for at beskytte civile i Libyen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde