Ekspert ville tage til vinter-OL i Sotji trods terror
To blodige bombeanslag i Volgograd i de seneste døgn er et alvorligt tilbageslag for de russiske myndigheders forberedelser af vinter-OL, og eksperter forudser, at mange nu vil betænke sig på at tage til Sotji i februar.
- Trods bomberne ville jeg selv tage af sted til Sotji. Jeg ville ikke være nervøs for det, siger lektor i russisk politik ved Københavns Universitet Flemming Splidsboel Hansen.
- Jeg ville nok være ærgerlig over de enorme sikkerhedsforanstaltninger, som der vil være, og som jeg tror bliver meget forstyrrende,
- Men jeg er ikke tvivl om, at mange vil være bekymrede og tænke, at når det kan ske i Volgograd, så vil det vel også kunne ske i Sotji. En del vil nok overveje, om de ikke skal vælge at følge det hele i tv, tilføjer han.
Flemming Splidsboel Hansen venter, at de russiske myndigheder i de kommende dage vil slå hårdt ned på islamister og militante i det nordlige Kaukasus - og navnligt i Dagestan, hvor situationen er mindst under kontrol.
- Rusland vil nu gå langt for at forhindre nye angreb. Vi kan vente at se præventive fængslinger af islamister i de kommende dage. Samtidig vil det meget massive sikkerhedsopbud i Sotji blive optrappet yderligere, siger han og henviser til, at Rusland, har sat megen prestige og mange penge ind på at gøre vinter-OL til en succes.
- Det tegner til at blive det dyreste vinter-OL nogensinde, og det er russerne stolte over. Det er for længst besluttet, at det skal være en kæmpesucces. Det er derfor et alvorligt problem for Moskva, at disse bombeanslag sker nu.
Ifølge Flemming Splidsboel Hansen tegner der sig kun et uklart billede af de militante, islamistiske grupper i Kaukasus, hvor nogle kæmper for løsrivelse og autonomi, mens andre kæmper for at en større islamistisk stat i regionen.
Mindst 14 mennesker blev dræbt, og 23 andre blev såret ved bombeangrebet mandag.
Eksplosionen skete dagen efter, at 17 mennesker blev dræbt af en selvmordsbombe på den centrale station i Volgograd.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie