En ny superbakterie, der ikke lader sig nedkæmpe af selv de allerkraftigste antibiotika, er mere udbredt end hidtil antaget, og det skaber stor bekymring hos læger og eksperter.
Det rapporterer britiske BBC, der refererer det anerkendte lægetidsskrift The Lancet.
Superbakterierne blev først opdaget i Indien, men den er også konstateret mange steder i Pakistan og Bangladesh. Senest er den opdaget på hospitaler i Storbritannien.
Den ny bakterie bærer et gen kaldet NDM-1, og dette gen gør bakterier modstandsdygtige over for en række antibiotika, der normalt anvendes som sidste indsats mod resistente bakterier.
NDM-1 blev første gang konstateret i fjor i to bakterier kaldet E. Coli og Klebsiella Pneumoniae.
I mindst et tilfælde har britiske forskere slået fast, at en bakterie med NDM-1 var resistent mod alle hidtil kendte antibiotika. Superbakterien kan føre til alvorlige infektioner.
Ifølge The Lancet er superbakterierne ud over Indien, Pakistan og Bangladesh også konstateret hos patienter i USA, Canada, Australien, Holland, Sverige og Storbritannien, hvor det indtil nu er konstateret cirka 50 tilfælde.
Superbakterien er konstateret hos patienter, der er vendt hjem fra operationer i de tre sydasiatiske lande. I de fleste tilfælde er der tale om kosmetiske operationer.
De to tilfælde i Sverige er konstateret hos personer, der er opereret i Indien.
Eksperter frygter, at bakterierne med NDM-1 kan "springe" til andre bakterier, der allerede er resistente over for antibiotika.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde