Det fremhæver mellemøsteksperten Helle Lykke Nielsen, Syddansk Universitet.
- Oprørernes store problem er, at Vesten ikke tør engagere sig på grund af Irans atomprogram, siger hun.
Styret i Bahrain bruger frygten for det shiamuslimske Iran til at sige, at iranerne kommer til at bestemme, hvis de shiamuslimske oprørere i Bahrain får magten, påpeger hun.
Vestens støtte til demokratiforkæmpere i Bahrain er meget anderledes end i Libyen, hvor Nato var med til at vælte en diktator.
Den danske diplomatiske offensiv for den sultestrejkende og fængslede dansk-bahrainske borgerretsaktivist Abdulhadi al-Khawaja er en sten i skoen for styret i Bahrain, men så er det heller ikke værre, mener Helle Lykke Nielsen.
- Selvfølgelig er de ømme over deres omdømme, men deres sikkerhed står over omdømmet. Danmark kan ikke rykke Bahrains indenrigspolitik, siger hun.
Vestens tøven i Bahrain skyldes også, at Vestens allierede i området optræder på samme måde som styret i Bahrain, for eksempel Saudi-Arabien.
Det mener Martin Hvidt, som også er mellemøstforsker på Syddansk Universitet. Samtidig afviser han, at der er tale om en religiøs konflikt.
- Det er en konflikt om beboelse, arbejde, lønninger og indkomst, siger han.
Shiamuslimerne er de fattigste og de dårligst uddannede og udelukket fra mange job. Samtidig er Bahrain mere ytringsfrihed end andre steder i Golfen, mener han.
Et fuldt demokrati med en stemme til hver ville imidlertid give magten til shia-flertallet. Det er sunni-styret ikke indstillet på. Den konflikt er blevet genoplivet af de arabiske forår.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned