Eksperter finder sidste vej til at redde filer fra WannaCry
Der er fundet en sidste mulighed for at redde filer, som kan blive låst i forbindelse med hackerangreb.
Franske it-eksperter siger, at de har fundet frem til en sidste mulighed for, at teknikere kan bevare de Windows-filer, som programmet WannaCry truer med at låse. Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Det globale it-angreb, der via WannaCry låser computere og kræver løsepenge, startede for en uge siden.
Eksperterne siger dog, at deres bud på en løsning kun fungere, hvis computerne ikke er blevet genstartet, siden de er blevet smittet.
Samtidig skal løsningen bruges, før WannaCry gør alvor af sin trussel og låser filerne permanent.
Ekspertgruppen består af Adrien Guinet, som arbejder som sikkerhedsekspert, Matthieu Suiche, som er international anerkendt hacker, og Benjamin Delpy, som hjalp til i aftentimerne efter sit job ved banken Banque de France.
Metoden, som gruppen kalder WannaKey, har vist sig at virke på Windows 7 og de ældre Windows-versioner XP og 2003.
Suiche mener, at løsningen, som er udviklet i al hast, også virker på Windows 2008 og Vista.
- Det er ikke en perfekt løsning, men det er indtil videre den eneste brugbare løsning, der hjælper virksomheder med at genoprette deres filer, hvis de er blevet inficeret, og de ikke har nogen sikkerhedskopieringer, siger Suiche.
Virusser, der låser computere og kræver løsepenge, er blevet mere og mere udbredte, i takt med at hackere har tjent penge på kapringerne.
I fagsproget kaldes det "ransomware". Ifølge The Economist steg antallet af angreb per dag i verden fra 933 til 1271 i 2016.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned