Eksperter går ind i sag om læk midt i britisk valgkamp
Den britiske oppositionsleder, Jeremy Corbyn, fremviser hemmelige dokumenter ved et valgkampsmøde. Han siger, at de afslører, at premierminister Boris Johnsons konservative parti planlægger at sætte det nationale sundhedsvæsen til salg under handelsforhandlinger med Washington. Foto: Toby Melville/Reuters
Toby Melville/Reuters
Dokumenter, der er dukket op kort før det britiske valg, viser angiveligt hemmelige planer for sundhedssektor.
De britiske myndigheder har indledt en efterforskning for at få opklaret, hvordan hemmelige dokumenter er kommet ud i offentligheden.
Myndighederne vil finde ud af, om dokumenterne om handelsforbindelser mellem USA og Storbritannien blev hacket eller lækket.
Det siger to anonyme kilder til nyhedsbureauet Reuters.
- Det Nationale Sikkerhedscenter for Cyberspace hjælper regeringen med at undersøge, hvordan dokumenterne er nået ud til offentligheden, siger kilderne.
- Der er klare tegn på, at det er mere end uforsigtighed eller blot en enkelt persons værk, lyder det.
Dokumenterne er dukket op kort før det britiske parlamentsvalg torsdag. Derfor har de vakt stor opsigt.
Sagen har øget frygten for, at Rusland forsøger at påvirke endnu et vestligt valg. Samtidig er der skabt usikkerhed om sikkerheden, når USA og briterne fører vigtige forhandlinger bag lukkede døre.
Arbejderpartiet Labour har tillagt dokumenterne stor betydning. Partiet mener, at de afslører, at premierminister Boris Johnsons konservative parti planlægger at sætte det nationale sundhedsvæsen til salg under handelsforhandlinger med Washington.
Ifølge Reuters er dokumenter lagt ud på nettet på samme måde som ved en russisk påvirkningskampagne, der blev afsløret tidligere i år.
Det sociale medie Reddit oplyste lørdag, at hemmelige dokumenter fra Storbritannien var blevet lagt op af en bruger på selskabets platform.
Britiske efterretningstjenester har advaret om, at Rusland og andre lande måske gør forsøg på at forstyrre og skade valgkampen.
Det sker med cyberangreb eller stærkt provokerende, opsplittende og misvisende budskaber på sociale medier.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde