Eksplosion giver værre skader end ventet på Göteborg-bygning
Der er sket store skader på en lejlighedsbygning i Göteborg efter eksplosion. Foto: 9200 Björn Larsson Rosvall /Tt/Ritzau Scanpix
9200 Björn Larsson Rosvall /Tt/Ritzau Scanpix
Politiet holder kortene tæt til kroppen i efterforskning af større eksplosion i Göteborg.
En lejlighedsbygning i Göteborg, som tirsdag blev ramt af en eksplosion, har fået en hårdere medfart end først antaget.
Det oplyser svensk politi ifølge Aftonbladet onsdag.
Hundredvis af personer har måttet forlade deres hjem ifølge SVT.
- Skaderne på huset er værre, end vi frygtede i starten, og der er revner i både vægge og lofter. Butikkerne i stueetagen er også blevet beskadiget, siger talsmand for politiet Thomas Fuxborg ifølge det svenske medie.
- Blandt andet er vægge blevet trykket ind af trykbølgen, fortsætter han.
Hverken årsag eller eventuelt motiv til eksplosionen er endnu blevet fastlagt.
Hovedteorien er, at en genstand er detoneret. Men der er "endnu ingen mistænkte", oplyser Thomas Fuxborg ifølge mediet.
Af hensyn til efterforskningen holder politiet fortsat kortene tæt til kroppen i sagen.
- Som det er nu, er det kun politiet og gerningsmanden, som skal vide, hvor eksplosionen fandt sted, siger en anden af politiets talsmænd, Christer Fuxborg, til SVT.
- Vi kommer til at fortsætte med at lægge puslespillet og finde ud af, hvem det her eventuelt er rettet imod.
Eksplosionen udløste flere brande. 16 mennesker blev sendt på skadestuen. Af dem var fire kommet alvorligt til skade. Onsdag skriver SVT, at tre af de fire har forladt intensivafdelingen.
Politiet vil fortsætte med at foretage afhøringer af beboere i området, lyder det onsdag.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned