Eksplosion i ukrainsk gasrørledning omtales som terror
Ukraines energiministerium oplyser, at en gasrørledning i den centrale del af landet er blevet ødelagt af en eksplosion.
Ministeriet udtaler, at "det er ikke det første forsøg på et terrorangreb mod dets rørledninger."
Gasrørledningen Urengoi-Pomarij-Usjgorod, der også kaldes Den Transsibiriske Gasrørledning, blev skadet i den nordøstlige Lokhvitsia region, siger det lokale politidepartement, som tilføjer, at ingen personer kom noget til ved eksplosionen.
Ukraines statslige gastransportfirma Ukrtransgaz siger, at eksplosionen ikke synes at påvirke den russiske gas, som flyder vestpå.
De statslige beredskabstjenester siger, at eksplosionen øjensynligt var forårsaget af en punktering eller et tryktab i en af rørledningens forseglinger.
Inden gaslækagen blev der registreret to mindre eksplosioner, som resulterede i 30 meter høje flammer.
Gasrørledning er 4500 kilometer lang, og dens russiske sektion kontrolleres af den russiske energigigant Gazprom.
Eksplosionen sker på et tidspunkt, hvor forholdet mellem Ukraine og Rusland er blevet yderligere forværret af, at Rusland mandag stoppede sine gasleverancer til Ukraine.
Det russiske gasselskab, Gazprom, hævder at have 4,5 milliarder dollar til gode i Ukraine. Omvendt hævder ukrainerne at have penge til gode hos russerne, fordi de mener at have betalt overpriser for gassen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie