En person blev dræbt og fire blev såret ved en eksplosion på et atomanlæg i Marcoule i det sydlige Frankrig mandag. Det franske atomkontrolorgan ASN siger, at der ikke er risiko for radioaktivt udslip "for øjeblikket."
Atomanlægget, der ligger nær byen Nimes i Rhonedalen, anvendes delvist af den franske atomgigant Areva til produktion af MOX-brændsel, hvori der indgår plutonium fra atomvåben.
En del af denne proces indebærer ekstrem ophedning af plutonium og uran i særlige ovne. En brand og en efterfølgende eksplosion skete i en af ovnene på anlægget, hvor ingen reaktorer er i brug.
Myndighederne har oprettet en sikkerhedszone omkring anlægget, rapporterer radiostationen France 3.
Der er ingen rapporter om, at der er målt forhøjet radioaktivitet i området.
Anlægget i Marcoule indgår i koncernen Electricité de France (EDF), men Areva har både virksomhed og et forskningscenter på stedet.
Marcoule ligger i departementet Gard nord Marseille. Atomanlægget har været i drift siden 1950'erne.
Eksplosionen skete omkring klokken 11.45.
Avisen Liberation skriver, at eksplosionen skete i en fabrik, der tilhører Centraco, som en filial af EDF.
Ifølge Liberation er en af de fire personer, som blev såret, i livsfare. Flere af de sårede blev i helikopter fløjet til et hospital i Marseille.
Frankrig er det land i verden, som er mest afhængigt at dets atomkraftværker. Myndighederne iværksatte efter atomkraftulykken i Japan "stresstests" af landet 58 reaktorer.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker