Eksplosion rammer minibus med sikkerhedsvagter i Kabul
Der meldes om flere dræbte og sårede ved eksplosionen i den afghanske hovedstad.
En eksplosion har mandag ramt en minibus i Afghanistans hovedstad, Kabul. Ifølge indenrigsministeriet i landet er mindst 14 personer blevet dræbt.
Der hersker dog en smule usikkerhed om, hvem de dræbte er. Ifølge en unavngiven politiofficer var det embedsmænd fra centraladministrationen.
Men ifølge flere andre kilder var der tale om personer fra et nepalesisk sikkerhedsfirma.
AFP skriver, at eksplosionen blev forårsaget af en selvmordsbomber, der angreb bussen til fods.
Angrebet er det første i Kabul, siden muslimernes hellige fastemåned, ramadanen, begyndte 6. juni.
Ingen har taget skylden for angrebet, men Taliban har inden for de seneste måneder taget skylden for to større angreb i Afghanistan.
1. juni dræbte Taliban-medlemmer iført politiuniformer og selvmordsveste seks mennesker i et domhus den østlige by Ghazni.
Taliban har fået ny leder, efter at militsens tidligere leder Mullah Mansour blev dræbt ved et amerikansk droneangreb.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned