En eksplosion på en iransk militær træningsbase har dræbt og såret adskillige soldater, oplyser det iranske engelsksprogede Press TV på dets hjemmeside.
Artiklen gør ikke klart, hvor mange mennesker, der er blevet dræbt eller såret, men siger, at eksplosionen skyldes "en ulykke".
Eksplosionen fandt ifølge iranske medier sted på en base i Khoramabad i den vestlige del af landet. Press TV meddeler, at brandfolk og redningsarbejdere blev udkommanderet til stedet.
I sidste måned kostede en bombeeksplosion 12 mennesker livet, mens 80 blev kvæstet i byen Mahabad.
Landets myndigheder beskyldte militante "antirevolutionære", støttet af Irans udenlandske fjender, for at stå bag eksplosionen i Mahabad.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker