To eksplosioner under et politisk møde i Kenyas hovedstad, Nairobi, kostede søndag mindst fem mennesker livet.
Menneskemængden var samlet i en park i Nairobi for at protestere mod et forslag om en ny kenyansk forfatning.
Dødstallet lød først på tre personer, men hospitalskilder meddelte senere, at to personer var døde af deres kvæstelser.
Mindst 79 andre blev kvæstet af eksplosionerne i Uhuru Park i centrum af Nairobi, oplyser myndigheder og hospitalskilder.
Ifølge Nairobis politichef, Anthony Kibuchi, oplyser, at de to bomber sandsynligvis blev kastet ind i folkemængden med 15 minutters mellemrum.
Det står ikke klart, hvem der står bag den dræbende eksplosion. Kenyas minister for indenrigssikkerhed, George Saitoti, lover at finde frem til gerningsmændene.
- Vi vil komme til bunds i sagen, siger George Saitoti, som har sat en politiefterforskning i værk.
Kenya var i 2007 skueplads for voldsomme uroligheder efter valget samme år. Her blev 1500 mennesker dræbt, mens 300.000 blev fordrevet fra deres hjem.
Kenya går til folkeafstemning om en ny forfatning 4. august.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker