Eksplosion ved lager fyldt med kemikalier i Kina
Ifølge kinesiske myndigheder er ingen kommet til skade ved eksplosion på kemikalielager i Østkina.
Der var fredag morgen dansk tid meldinger om eksplosioner og brand på et kemikalielager i byen Jingjiang i det østlige Kina.
Den lokale regering i Jingjiang har meddelt, at branden er under kontrol, og at ingen er døde eller såret.
Det skriver det kinesiske nyhedsbureau Xinhua ifølge AFP.
Der opbevares både kemikalier og brændstof på lageret i byen. Det ejes angiveligt af selskabet Jiangsu Deqiao Storage, der har tilladelse til at opbevare farlige kemikalier.
Ifølge regeringen i Jingjiang er alt vendt tilbage til det normale på kemikalielageret.
I august 2015 var der en stor eksplosion på et lager med kemikalier og brændstof i byen Tianjin i det nordlige Kina. Mindst 165 mennesker mistede livet, og ifølge AFP var eksplosionen et resultat af manglende sikkerhedsforanstaltninger på lageret.
Uheld på kemikalielagre er forholdsvis normale i Kina, da sikkerheden ofte er lav og ikke bliver håndhævet.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker