Eksplosioner hørt i Kyiv: Luftforsvar taget i brug
Luftforsvarssystemer ses her i et forsøg på at skyde droner ned over Ukraines hovedstad, Kyiv. (Arkivfoto). Foto: Gleb Garanich/Reuters
I flere ukrainske byer er der meldinger om brag tidligt torsdag. Luftforsvarssystemer har været i brug.
Eksplosioner er natten til torsdag hørt i den ukrainske hovedstad, Kyiv, samt andre ukrainske byer.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Lokale myndigheder i Ukraine melder om, at luftforsvarssystemer har været i brug.
- Luftforsvaret virker i Kyiv-regionen, lyder det fra den regionale militære administration via beskedtjenesten Telegram.
Et Reuters-øjenvidne i Kyiv siger, at der er hørt mindst et kraftigt brag.
Det ukrainske medie Suspilne melder også om eksplosioner i Zaporizjzja i den sydlige del af landet.
Yuri Malashko, der er leder af Zaporizjzjas regionale militæradministration, oplyser på Telegram, at luftforsvarssystemer har været i brug.
Ifølge lokale medier er der også meldinger om brag i Odesa.
Angrebene mod Kyiv er taget til på det seneste, og torsdag slog russiske missiler igen ned over hovedstaden i det største angreb i flere måneder.
Flere andre ukrainske byer blev også genstand for missilangrebet, hvor mindst 25 mennesker, heriblandt et treårigt barn, mistede livet.
Nattens eksplosioner torsdag sker, dagen efter at et droneangreb ramte den Kreml-fæstningen, som ligger i hjertet af Ruslands hovedstad, Moskva, og er der, hvor præsident Vladimir Putin har sit officielle kontor.
Rusland hævder, at der er tale om et ukrainsk terrorangreb - en forsøgt likvidering af Putin - og har sagt, at Rusland vil gengælde angrebet, hvis landet finder det nødvendigt.
Flere har dog sat spørgsmålstegn ved, om Ukraine står bag angrebet. Senest den amerikanske tænketank Institut for Krigsstudier (ISW), som finder det urealistisk, at Ukraine skulle kunne have ramt så godt et garderet sted som Kreml-fæstningen.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker