Ekspræsident Carter bliver 99 år - modtager hospicebehandling
En dreng skriver en fødselsdagshilsen til ekspræsident Jimmy Carter i Atlanta i den amerikanske delstat Georgia. Foto: Elijah Nouvelage/Reuters
Den tidligere demokratiske præsidenten i USA lider af hudkræft, der har spredt sig til lever og hjerne.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Den tidligere demokratiske præsident i USA Jimmy Carter kan denne weekend fejre sin fødselsdag nummer 99. Fødselsdagen finder sted i fred - men med hospicebehandling.
De seneste år har ekspræsidentens helbred blandt andet lidt under en hudkræftsygdom, der har spredt sig til lever og hjerne. Carter valgte i februar at takke nej til yderligere behandling.
Carter var præsident fra januar 1977 til januar 1981 og sad dermed på posten i en enkelt periode.
Fødselsdagen er blevet markeret med fejring arrangeret af Det Hvide Hus foran Carter-biblioteket i hans hjemstat Georgia.
Det Præsidentielle Jimmy Carter Bibliotek og Museum i Atlanta har oplyst, at kage, spil, quiz og madboder er en del af fejringen.
Annonce
Festlighederne blev flyttet fra søndag til lørdag på grund af mulig nedlukning af det amerikanske statsapparat. Carter er født 1. oktober 1924.
I den amerikanske hovedstad, Washington D.C., er en træfigur i kageform blevet dekoreret i blå, røde og hvide farver som det amerikanske flag "Stars and Stripes".
39 lys pyntede derudover kagen som symbol på Carters plads i rækken af amerikanske præsidenter. Carter var nemlig præsident nummer 39 til at infinde sig i Det Ovale Værelse.
Med sine 99 år har Jimmy Carter levet længere end mange andre tidligere amerikanske præsidenter.
I 2002 fik han med sin tildeling af Nobels fredspris international opmærksomhed, selv om det var mange år siden, at han havde forladt embedet. Han fik prisen på grund af sit postpræsidentielle humanitære arbejde.
De seneste år har Jimmy Carter levet i fredelige omgivelser med sin kone, Rosalynn Carter, der lider af demens. I sidste uge deltog de to dog i den årlige peanutfestival i deres hjemby Plains.
Deres barnebarn Jason Carter har oplyst til den amerikanske avis The New York Times, at ekspræsidenten "er på vej mod enden", men er hjemme med sin kone og har fred.
/ritzau/Reuters
Et banner af ekspræsident Jimmy Carter er en del af fejringen af hans fødselsdag nummer 99. Fejringen finder sted flere steder i USA. Foto: Elijah Nouvelage/Reuters
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub