Alene i Ukraine har mindst 122 mennesker mistet livet.
21 mennesker er frosset ihjel det seneste døgn, mens temperaturerne ifølge landets vejrtjeneste dykkede til overvældende 38,1 minusgrader.
Det er især den tidligere sovjetrepubliks mange hjemløse, der lider i kulden. Ifølge officielle tal lever 100.000 mennesker på gaden i Ukraine, men uofficielle tal peger i retning af 300.000.
Også i Polen hærger den hårde frost: Natten til lørdag steg dødstallet her til 45, da syv mennesker frøs ihjel, oplyser indenrigsministeriet i Warszawa.
Derudover mistede fire polske hjemløse livet i flammerne fra de bål, som de havde antændt i forladte bygninger for at holde varmen.
I Rumænien har 28 mennesker mistet livet i frostvejret, meddeler landets sundhedsministerium.
I den tjekkiske hovedstad, Prag, kæmper 4000 hjemløse ligeledes for at holde varmen. Her mistede fire mennesker livet alene i den forgange uge.
Det drabelige vintervejr har ligeledes kostet menneskeliv i Serbien, Italien, Slovakiet, Frankrig, Østrig samt i Grækenland og de baltiske lande.
Den italienske hovedstad, Rom, oplever de kraftigste snefald i 27 år, hvor taxier og busser uden vinterdæk har store problemer på de isdækkede gader.
Andre steder har kraftige snestorme skabt store problemer og i enkelte tilfælde kostet menneskeliv, skriver nyhedsbureauet AFP.
I Montenegro er indbyggerne i flere nordlige bjerglandsbyer blevet evakueret på grund af massive snemængder. Blandt de evakuerede er 31 albanske skolebørn, som var på tur i nabolandet.
Flere europæiske lufthavne er lukkede eller melder om forsinkelser, og i Bulgarien skaber den isdækkede Donau-flod store problemer for skibsfarten.
Imens erkender den russiske regeringschef, Vladimir Putin, efter klager fra EU, at der er skåret i den statsejede energigigant Gazproms gasleverancer til blandt andre Tyskland, Østrig og Italien, fordi russerne selv har brug for gas til at holde varmen.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde