Ekstrem storm går i land ved den mexicanske havneby Acapulco
Stranden i Acapulco inden den meget farlige orkan Otis ramte den mexicanske by i delstaten Guerrero. Foto: Javier Verdin/Reuters
Det amerikanske stormcenter NHC har målt en maksimal stormstyrke på 270 kilometer i timen ved Acapulco.
Orkanen Otis er tirsdag formiddag dansk tid gået i land nær den mexicanske havne- og turistby Acapulco.
Det oplyser det amerikanske stormcenter NHC.
Det er en yderst farlig kategori-5 orkan efter den såkaldte Saffir-Simpson-skala.
- Katastrofale ødelæggelser er sandsynlige, der hvor orkanens kerne går i land, lyder det fra USA's stormcenter.
Blot otte kilometer fra Acapulco er orkanen gået i land ifølge NHC, og der er målt en maksimal stormstyrke på 270 kilometer i timen.
Men det er ikke kun vinden, der er faren. Også stormflod på havet og meget store regnmængder truer Acapulco med knap 700.000 indbyggere og delstaten Guerrero, hvor byen ligger.
- Denne styrtregn vil udløse pludselige voldsomme oversvømmelser også i byområder sammen med mudderskred i områder med et højere terræn, lyder det fra NHC ifølge AFP.
- En potentiel katastrofal stormflod kan ventes at forårsage livstruende oversvømmelser langs kysten, vurderer stormcenteret.
I Acapulco havde mange af byens beboere satset på, at orkanen ville blive svækket, inden den ramte land. Men det modsatte er nu sket.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker