El Chapos søn er løsladt efter frygt for væbnet oprør
Den 62-årige mafiaboss Joaquin "El Chapo" Guzman blev i juli idømt fængsel på livstid i USA. (Arkivfoto.) Foto: Ho/Ritzau Scanpix
Ho/Ritzau Scanpix
Mafiaboss Joaquin "El Chapo" Guzmans søn, Ovidio Guzman, blev anholdt torsdag, men frigivet kort efter.
Mexicanske sikkerhedsstyrker anholdt torsdag den fængslede mafiaboss Joaquin "El Chapo" Guzmans søn.
Men bare få timer senere er Ovidio Guzman igen en fri mand. Det meddeler Mexicos minister for offentlig sikkerhed, Alfonso Durazo, tidligt fredag morgen.
Durazo forklarer, at beslutningen om at løslade Guzman junior er truffet for at "beskytte liv", oplyser lokale medier.
Ovidio Guzman er en af "El Chapos" tre sønner og menes at have overtaget kontrollen med dele af faderens berygtede kartel, Sinaloa, efter "El Chapo" blev udleveret til USA og fængslet i 2017.
Anholdelsen af Ovidio Guzman torsdag førte til voldsomme sammenstød og skudvekslinger mellem bevæbnede mænd og mexicanske sikkerhedsstyrker i byen Culiacan.
Byen betragtes som hovedkvarteret for Sinaloa-kartellet, der tager sit navn fra delstaten.
Foruden Ovidio skulle "El Chapos" to andre sønner, Ivan and Archivaldo, også være centrale skikkelser i kartellet.
62-årige "El Chapo" blev i juli idømt fængsel på livstid for at have handlet ulovligt med flere hundrede tusinde ton kokain, heroin, metaamfetamin og marihuana og smuglet det ind i USA i over 25 år.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker