El Chapos søn udleveret til USA for at stå bag narkosmugling
El Chapos søn Ovidio Guzman blev anholdt i januar efter en blodig ildkamp med myndighederne i den nordlige del af Mexico. Han er anklaget for at have stået bag indsmugling af fentanyl i USA. (Arkivfoto). Foto: Ho/Ritzau Scanpix
Ovidio Guzman er blevet udleveret til USA, hvor han skal stilles for en domstol for handel med fentanyl.
Ovidio Guzman, der er søn af den berømte, mexicanske tidligere narkobaron Joaquin "El Chapo" Guzman, er blevet udleveret til USA, hvor han er eftersøgt for smugling af narkotika.
Det oplyser mexicanske og amerikanske myndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Det er stoffet fentanyl, der er et syntetisk smertestillende stof, der tilhører gruppen af opioider og sløvende stoffer, som Guzman skal på anklagebænken for at have stået bag at smugle ind i USA.
Stoffet er involveret i den omfattende amerikanske opiod-krise.
USA's justitsminister Merrick Garland kalder udleveringen af den 33-årige Ovidio Guzman det seneste skridt i de amerikanske bestræbelser på at angribe "alle aspekter" af operationer med narkosmugling drevet af Sinoloa-kartellet.
Kartellet har længe været tilknyttet Guzman-familien.
- Justitsministeriet vil fortsætte med at stille de ansvarlige for at starte opioidepidemien til ansvar. Epidemien har ødelagt mange samfund i hele landet, skriver justitsministeren i en erklæring.
Sønnen af den berømte narkobaron blev anholdt i januar efter en blodig ildkamp med myndighederne i den nordlige del af Mexico.
Den amerikanske regering bad om at få Ovidio Guzman udleveret i februar, så han kunne blive stillet for en amerikansk domstol.
Den tidligere leder af Sinaloa-kartellet "El Chapo" afsoner en livstidsdom i et højsikret fængsel i den amerikanske delstat Colorado.
Han blev anholdt i 2016 og udleveret til USA året efter. To år senere blev han dømt til livsvarigt fængsel.
Han blev blandt andet dømt for at stå i spidsen for et globalt narkoimperium og for hvidvask af penge.
Ovidio Guzmans brødre, Ivan Archivaldo Guzman Salazar, Jesus Alfredo Guzman Salazar og Ovidio Guzman Lopez, blev i foråret anklaget i USA for at stå bag ulovlig produktion af fentanyl.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned