Det siger Enhedslistens EU-ordfører, Nikolaj Villumsen.
- Det er uforståeligt, at statsministeren vil forpligte Danmark til at kunne få dummebøder af EU-domstolen. Særligt når vi ikke engang kan få del i pengene fra den bødekasse, som pengene går til, siger han og fortsætter:
- Statsministeren bryder klart med euroforbeholdet, når hun accepterer, at Danmark kan idømmes bøder. Thorning burde huske på, at danskerne har stemt nej til euroen. Derfor er det urimeligt at forpligte Danmark på at skulle betale bøder til EU, siger han.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt er ikke skræmt ved udsigten til eventuelle EU-bøder
- Vi agter at gennemføre en budgetlov. Det gør vi, uanset om der er en finanspagt eller ej. Nu står det så også i finanspagten. Der står også, at hvis man ikke gør det, kan man få en bøde. Det er ikke noget, der skræmmer Danmark, lød det forud for EU-topmødet fra Helle Thorning-Schmidt.
Statsministeren mener, at Danmark sagtens kan undgå at få bøder. Det handler alene om at sikre, at loven faktisk bliver vedtaget.
De nye bøder på op til 0,1 procent af bruttonationalproduktet bliver indført som mulig straf for lande, der ikke skriver de nye skrappe budgetkrav ind i deres lovgivning. Det vil stadig være op til landene selv at sikre, at budgetkravene faktisk bliver overholdt.
- Det er min indstilling, at vi skal være med i så store dele af finanspagten som muligt. På den måde kan vi signalere til resten af verden, at i Danmark holder vi altså hus med økonomien, og der er styr på tingene, siger statsministeren.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned