I tusindvis af demonstranter trodser udgangsforbuddet i den egyptiske hovedstad, Kairo, selv om den meget trængte præsident Hosni Mubarak har sendt sit miltiær ind i byen.
Men der er ikke tegn på, at nogen griber ind for at genne demonstranterne hjem, og nu er oppositionsleder Mohammed ElBaradei også dukket op blandt de mange mennesker, der vil af med Mubarak.
- I har taget jeres rettigheder tilbage, og det, vi har begyndt, kan ikke trækkes tilbage, sagde ElBaradei til demonstranterne på Tahrir-pladsen i Kairo.
- Vi har et hovedkrav, afslutningen på regimet og begyndelsen på et nyt kapitel, et nyt Egypten. Jeg bøjer mig i respekt for det egyptiske folk. Jeg beder jer om at være tålmodige. Forandringer kommer i de nærmeste par dage, sagde han, mens demonstranterne råbte slagord om, at Mubarak skal gå af.
ElBaradei er tidligere topdiplomat for FN. Han har været leder af FN's Atomenergiagentur (IAEA), og han bor egentlig i Wien. Men for få dage siden vendte han hjem, og han har også tidligere udfordret Mubarak og været på tale som præsidentkandidat.
Men Mubaraks regler har gjort det meget svært at stille op til de præsidentvalg, som Mubarak rutinemæssigt har vundet.
Det ser ud til, at de egyptiske oppositionsgrupper har samlet sig bag ElBaradei. I hvert fald siger en talsmand for det magtfulde Muslimske Broderskab, at oppositionen står bag ElBaradei som den mand, der skal forhandle regimets afgang.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde