Den tidligere egyptiske topdiplomat og nobelprisvinder Mohamed ElBaradei deltog fredag eftermiddag i en fredelig demonstration i Kairo.
- Det er fredeligt, det er fredeligt, sang demonstranterne, mens de vandrede gennem gaderne side om side med den egyptiske reformtilhænger.
Flere af demonstranterne uddelte både smil og håndtryk til politiet.
Umiddelbart inden var der dog voldsomme sammenstød mellem demonstranter og sikkerhedsstyrker flere steder i den egyptiske hovedstad.
Politiet overdyngede demonstranterne med vand, og de svarede igen ved at kaste dynger af sten mod de kampklædte betjente.
Den arabiske tv-station al-Jazeera rapporterede, at politiet tidligere på dagen havde forhindret ElBaradei i at forlade den moské, hvor han havde været til fredagsbøn.
ElBaradei opfordrer den egyptiske præsident, Hosni Mubarak, til at trække sig fra posten og siger, at han er klar til at "lede overgangen" i Egypten, hvis han bliver spurgt.
ElBaradei forlod torsdag sin bopæl i Wien for at rejse til Kairo, hvor han vil deltage i de omfattende protester mod præsident Mubaraks regime.
Den forhenværende, mangeårige formand for FN's Atomenergiagentur (IAEA) har mange tilhængere, der gerne ser ham som Egyptens næste præsident.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker