Elfenbenskystens præsident Alassane Ouattaras regeringskoalition har vundet fire femtedele af pladserne i parlamentet, viser valgresultatet fra det krigshærgede land.
Ouattaras RDR parti har vundet 127 af de 255 pladser i Nationalforsamlingen, mens hans allierede PDCI-parti får 77 pladser viser resultatet, som valgkommissionens formand offentliggjorde fredag.
Formanden Youssouf Bakayoko siger, at stemmedeltagelsen var på 36 procent og dermed lidt højere end ved landets seneste parlamentsvalg i 2000.
Valgdeltagelsen er sikret, selv om det største oppositionsparti FPI, der er allieret med den ny krigsforbrydersigtede tidligere præsident Laurent Gbagbo, boykottede valget.
Ouattara vandt præsidentvalget i Elfenbenskysten i november 2010, men var først i stand til at overtage magten i landet i april, efter at soldater, der var loyale over for ham, invaderede landets kommercielle hovedstad, Abidjan, og pågreb Gbagbo, som nægtede at træde tilbage.
Omkring 3000 mennesker blev dræbt under konflikten, og over en million mennesker blev fordrevet.
Ouattara har sagt, at han første prioritet er at forsone det delte land efter konflikten.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned