Elfenbenskystens tidligere stærke mand Laurent Gbagbo er i gang med forhandlinger om sin afgang som præsident. Det siger den franske udenrigsminister, Alain Juppe, der tror, at krisen i det vestafrikanske land løses i løbet af tirsdagen.
- Jeg har kendskab til sådanne forhandlinger, siger udenrigsminister Alain Juppe til nyhedsbureauet AFP.
En talsmand for FN i Elfenbenskysten siger, at Gbagbo opholder sig i et beskyttelsesrum i præsidentpaladset i storbyen Abidjan. Paladset er omringet af styrker, der er loyale over for landets internationalt anerkendte præsident, Alassane Ouattara.
Samtidig oplyser Gbagbos udenrigsminister, Alcide Djedje, at der er forhandlinger i gang om en våbenhvile mellem resterne af Gbagbos militære enheder og Ouattaras styrker, der kontrollerer hele landet og det meste af Abidjan.
Det tyske nyhedsbureau dpa skriver tirsdag eftermiddag, at kamphandlinger i Abidjan er ved at død ud.
- Der er kun spredte skudvekslinger i byen, og der falder ikke længere bomber i centrum, siger en kilde.
/ritzau/AFP/dpa
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker