Præsident Laurent Gbagbo i Elfenbenskysten står over for svære økonomiske problemer, efter at Vestafrikas Centralbank har lukket for hans adgang til kontoer i banken.
Gbagbo risikerer ikke at kunne betale løn til de soldater i landets hær, der stadig støtter ham.
Samtidig har FN forstærket presset mod Gbagbo for at få ham til at anerkende, at hans modkandidat, Alassane Quattara, er den retmæssige vinder af præsidentvalget den 28. november.
Hidtil har Gbagbo nægtet at anerkende nederlaget og hævder fortsat, at han vandt valget, og at han er Elfenbenskystens præsident.
Dødvandet mellem de to mænd har hidtil kostet mindst 200 mennesker livet under sammenstød mellem de tos tilhængere i hovedstaden, Abidjan.
Ministre fra Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union meddelte sent torsdag, at de ikke længere anerkender Gbagbo som præsident, og at han ikke har råderet over sit lands kontoer i banken.
Ministrene føjede til, at Elfenbenskystens kontoer fremover er stillet til rådighed for Alassane Quattaras "legitime regering".
Beslutningen kommer efter, at Verdensbanken onsdag besluttede at indefryse et lån til Elfenbenskysten på 4,5 milliarder kroner
Dermed bliver det svært for Gbagbo at udbetale løn og udgifter til hæren, som stadig støtter ham. Hærens støtte anses for at være den vigtigste årsag til, at Gbagbo stadig holder sig delvist ved magten i det vestafrikanske land.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker